.
Fastelavnssøndag den 10. februar slog vi katten af tønden
sammen med grundejerforeningen.
Mandag var Line og Cecilie udklædte i skole og børnehave. Line var fe og
Cecilie var guld prinsesse
Om eftermiddagen kørte vi til Lalandia, hvor vi havde lånt et sommerhus
af nogle venner.
Da vi kom derned spiste vi pizza og pigerne fik en ballonfigur og senere
fik de overtalt os til at give dem hver en is.
Tirsdag spiste vi morgenmad i hytten og tog op til
badelandet, hvor vi stod i kø indtil de åbnede,
Der var heldigvis ikke så mange de første par timer, så der var plads i
boblebadet til at holde Mogens´ smerter nede og pigerne fik rutschet en
del. Det var herligt og vi nød det meget.
I centeret så vi på minigolf, men blev enige om at pigerne var for små.
Vi handlede ind og spiste frokost inden vi tog en shopping tur til
Tyskland.
Onsdag
startede ligesom tirsdag efter frokost sad jeg på terrassen og nød
solen, vi var jo sydpå.
Efter familien havde hvilet sig på hver sin måde gik vi tur langs
stranden, det var dejligt at blive blæst godt igennem, det er vist sundt
for både krop og sjæl. Derefter kørte vi tur på det meget
meget flade Lolland.
Aftnerne tilbragte vi i hytten, hvor vi spillede spil,
spiste slik, tørrede bananer og chilli nut, samt andet godt, købt i
Tyskland. 
Torsdag hyggede vi os igen i badelandet.
Rutschede og plaskede rundt og hele familien var i boblebad, tænk
at have sådan et badekar hjemme……………....det er vel tilladt at
drømme!!!
Efter frokost tog jeg igen en time i ”sydens sol” på terrassen.
Mens Mogens tog en forlænget middagslur gik pigerne
og jeg en tur ned til Monky Tonky land, hvor de kørte på mooncars
rutschede og legede med nogle andre børn.
Eftersom dagene i Lalandia var forløbet så godt og
vi alle havde nydt det, besluttede vi os for at blive en dag mere. Fredag
formiddag var vi igen i badelandet og efter frokost tog vi endnu engang på
shopping i Tyskland, det er nu en god ide med den 3 timers billet for 1OO
kr.
|