Der er mange, der søger en mening med livet, uden at kunne finde det endegyldige svar, og måske er der ikke noget svar.
Efter flere sygdomsperioder prøver jeg at lægge mere vægt på de ting, der betyder noget for mig, nemlig min familie og deres helbred.

Jeg ved godt at der kan være en risiko for at  jeg kan få endnu et tilbagefald af min kræftsygdom, men den tid den sorg .Lige nu, vil jeg leve i nuet og det, der så byder sig i fremtiden, må så vendte, og til den tid må jeg så tage fat bekæmpe det evt. onde eller glæde mig over det gode der vil ske.
 
Jeg har haft denne utrolig evne til at kunne få det bedst mulige ud af situationen under hele mit sygdomsforløb og været i stand til at glæde mig over de små fremskridt, der sket, ikke mindst i 1999, hvor jeg var meget syg og havde store bivirkninger af behandlingen. 
Grunden til, at jeg har kunne gøre det, er fordi, jeg har sagt til mig selv, at det er lige meget, hvad jeg har kunnet gøre og præstere, det der er vigtigt er, hvad jeg kan gøre lige nu og her, så har jeg prøvet, at undgå at se for langt frem i tiden, men sat mig nogle små kort sigtede mål for dagen i dag og  det der sker i overmorgen er for så vidt ligegyldigt, især hvis man ikke oplever overmorgen.
 
Så elsk dine kære og leg med dine børn, mens du kan. Det er altså her og nu vi er her og hvad er mere vigtig end at tage sine børn op på skødet og høre hvad de har at sige. Tænk på det næste gang I siger "stille vi vil gerne se tv-avisen".
Det er lidt sjov, når man er ramt af en alvorlig sygdom, har man som regel kun et ønske nemlig at blive rask, når man så er rask så hober problemer og ønsker sig op. Alle total ligegyldige ting som man kun havde et skulder træk til overs for dengang man var syg. Sådan har jeg haft det under min 3. sygdomsperiode og nu hvor jeg så blev rask igen, ja så jeg igen tilbage til hverdagen med dens ligegyldige problemer.
Hvilket er ok for mig, for jeg tror at det, der holder os i gang er vore drømme og de mål vi sætter os her i livet, store som små Vi skal gribe de chancer, der byder sig, i stedet for at sidde tilbage, efter et langt liv, og være sur og ærgelig over, at man ikke fik det ud af livet man gerne ville.

For nogle tid siden modtog vi denne mail, fra en af vores venner, som er meget rammende for mit livs syn.

 En professor stod foran sit hold med en del effekter foran sig. Da forelæsningen begyndte, tog han lydløst et stort tomt syltetøjsglas, som han fyldte med sten, som var ca. 5 cm i diameter. Da der ikke kunne være flere sten i glasset, spurte han de studerende: "Er  glasset fyldt nu?" Alle var enige om at det var det.
Så tog professoren nogle småsten frem, dem puttede han ganske forsigtigt ned i glasset, imens han rystede det, derved faldt de små sten ned igennem sprækkerne imellem de store sten. 
Da glasset var proppet til kanten, spurte han de studerende igen, "Er glasset nu fyldt?" Alle var enige om at nu var det fyldt. Da professoren nu tog en pose med sand frem grinede de studerende, for professoren kunne jo sagtens hælde den del sand ned mellem sprækkerne, der stadigt var mellem de store sten og småstenene, han fyldte nu glasset helt op med sand.  "Nu!" sagde professoren "Vil jeg gerne have, at i forestiller jer at dette glas er jeres liv!"
De store sten, er de betydningsfulde ting i jeres liv, - familien, kæresten/ægtefællen, børnene, jeres helbred - altså ting, som hvis I
mister alt andet, end netop lige disse ting, så vil jeres liv fortsat være fyldt.
Småstenene er så andre knap så vigtige ting, så som jobbet, dit hus, din bil. Og sandet er alt andet. "Se! Hvis I først fylder glasset med sand, så er der jo ikke plads til  småsten og store sten. Det samme gælder for jeres liv, hvis I bruger alt  jeres tid og energi på små ubetydelige ting, så bliver der ikke plads til de store og betydningsfulde ting. 
Hav' altid fokus på hvilke ting, der er vigtige for netop dig, så dit liv bliver lykkeligt. Leg med dine børn, afsæt tid til lægebesøg, så helbredet altid er i orden. Gå i byen med din partner, og alligevel vil der fortsat være tid til at tage på arbejde, gøre rent i huset, og alt det andet "sand og småsten" "Fyld dit liv med store sten - ting der virkeligt betyder noget. Hold styr  på hvad der skal prioriteres som store sten. Resten er jo bare sand!"  
Professoren kikker nu hen over de studerende, tager en øl frem, og hælder ganske forsigtigt en hel øl ned i de sidste små mellemrum mellem sandet, småstenene og de store sten.
Han vender sig mod klassen og siger:" Og moralen er! Lige meget hvad fanden, der sker i dit liv, er der altid plads til en øl!"