Dagene omkring min operation.
 2003.

Onsdag d 05.02.2003 blev jeg indlagt på Rigshospitalets kirurgisk afd. afsnit 2111. Efter at Nina og jeg havde afleveret børnene i skole/børnehave kørte vi ind til "riget".

Efter modtagelsen skulle jeg aflevere en urinprøve, fortaget blodprøver, EKG og lægesamtale. Det gik der det meste af formiddagen med, efter middag var der for så vidt ikke flere prøver jeg skulle igennem og kunne godt gå bare jeg var tilbage igen kl. 20.00 hvor jeg skulle have noget blodfortynde medicin.
Tidligere på dagen havde jeg givet udtryk for at jeg vil snakke med Peter Sommer kirurgen som havde opereret mig i 2002 og som også skulle operere mig denne gang. Så jeg sad nu og ventede på at kunne komme til at snakke med ham, da vi ikke vidste, hvornår han havde tid, besluttede Nina og jeg at tage afsked med hinanden, så hun kunne komme hjem.
Der gik ikke lang tid efter, at Nina var kørt, før jeg kom jeg til at snakke med Peter Sommer.

Han fortalte mig at ved den operation jeg stod over for kunne man ikke se om der var tale om cancer væv, dødt væv eller arvæv. Udfra den sidste PET-CT scanning jeg havde fået fortaget i december kunne han i samarbejde med røntgenlægen måle sig frem til det område, hvor der ifølge PET-CT scanningen skulle være cancer væv. PET-CT scanningen kan man kun bruge som en indikation for at der med stor sandsynlighed er tale om cancer væv, derfor bliver der fortaget vævs prøver efter en operation. Desværre kan der gå op imod 10 dage før man får svar på prøverne. 

operation060203.jpg (45476 byte)  Klik på billedet for stor størrelse. 

Selve operationen gik ud på at fjerne et cancer mistænksomt område, som var blevet opdaget ved hjælp af en PET-CT scanning.

Det område, der blev fjernet svare til det sorte område på tegningen.
Desværre er det ikke så tydeligt i virkeligheden så kirurgen måtte måle sig frem til det ud fra 
PET-CT scanningen.

Inden operationen blev jeg spurgt om jeg ville modtage blod i forbindelse med operationen, men da jeg kun mistede 200 ml under operationen, blev det ikke nødvendigt.

Hele området blev fjernet og operationen blev betragtet som en succes.


Efter at have snakket med Peter Sommer var jeg nu "fri" til at gøre hvad jeg ville resten af onsdag eftermiddag, bare jeg var tilbage på afdelingen kl.20.00, hvor jeg skulle have blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper.
Jeg tog bussen ind til byen for at spise shawarma og se den nye James  Bond film Die Another Day. Shawarmaerne var rigtig gode nok fordi jeg kom godt med chili på, jeg tænkte, at ved at bruge ekstra meget chili kunne jeg give dem som skulle kikke ind i min mave dagen efter en oplevelse for livet. (okay de har godt nok maske for næse og mund, men det kan nok ikke undertrykke min tarmflora).

Torsdag d.06.02.03 skulle jeg så endelig opereres. Jeg var sat på som den 2. der skulle på bordet, så jeg blev først kørt ned til operationens stuen kl.11.15.
Operationen skulle foregå under en Kombination af ryg- og fuldbedøvelse. (se nedenfor). Efter at epiduralkateteret var anlagt fik jeg indsprøjtet sovemiddel ind, klokken var da ca.12.15.
3 timer senere slog jeg øjenene op igen, jeg var træt, men uden smerter takket været min epidural bedøvelse, som virkede perfekt.

Jeg vil kun ganske kort beskrive de efterfølgende dag, da der reelt ikke skete meget. Fredag var jeg for første gang efter operationen på benene og gik en lille tur ved hjælp af rollator. 
Lørdagen brugte jeg på at træne mig i at gå stadigvæk via rollator, nå ja så var der jo også sport i fjernsynet hele eftermiddagen skønt at kunne ligge og se sport en hel dag med god samvittighed.
Mit epiduralkateter blev fjernet i løbet af lørdagen
Søndag morgen tænkte jeg, nu kunne det være nok med den rollator, så gik jeg ud til morgen maden helt uden støtte, men ikke uden smerter da jeg nu kun havde Panodil som smertelindring.
Mandag blev jeg så udskrevet, Nina og børnene hentede mig i løbet af eftermiddagen.

Tirsdag 18.02.2003 fik jeg svar på de vævsprøver der blev taget i forbindelse med operationen. der var ingen tegn på cancervæv, der var kun tale om fedt -ar -og bindevæv samt lymfe kirtler.
Så som det ser ud nu stå det på kontrol fra nu af. 

Fuld bedøvelse
Ved fuld bedøvelse indsprøjtes et sovemiddel via en kanyle i en blodåre (drop). Samtidig gives ofte ekstra ilt via en maske. De vil stille og roligt falde i søvn og sove under hele operationen.s
For at sikre korrekt vejrtrækning under operationen, kan det være nødvendigt med en luftslange i luftrøret mens De sover. Denne slange kan give hæshed og ømhed i halsen, som vil svinde i løbet af et døgns tid.
Epidural-bedøvelse betyder at nervebanerne ved rygsøjlen bedøves.
Først sprøjter anæstesilægen et lokalbedøvende middel ind i huden. Derefter føres en kanyle mellem to ryghvirvler. En meget tynd plastikslange (et "kateter")
føres ind gennem kanylen. Kanylen fjernes straks igen. Gennem dette kateter sprøjtes lokalbedøvende medicin ind på de store nerver.
Kombination af ryg- og fuldbedøvelse
Ved nogle operationstyper kan der være behov for en speciel metode til smertelindring efter operationen: "epidural smertebehandling". Her anvender man en kombination af epidural bedøvelse kombineret med en fuld bedøvelse.
Først anlægges et epiduralkateter (se ovenfor). Herefter indleder anæstesipersonalet fuld bedøvelsen (se afsnit her om).
Efter operationen gives en blanding af lokalbedøvelse og smertestillende medicin via en pumpe.
Kilde: H/S

 

Dagene omkring min operation.
 2002.
Ar efter operationen 1999 Ar efter operationen 2002

 

Onsdag d. 09.01.02 Skulle jeg indlægges, Jeg må jo nok indrømme at jeg er glad for at det først blev d.10.01 at jeg skulle opereres og ikke eks . 03.01. 
For i løbet af den uge fik jeg rent mentalt indstillet mig på at skulle gennemgå en operation og ikke mindst de efterfølgende dage. Jeg var også ramt af forkølelse den første uge i januar og alle der har gennemgå et indgreb i maven ved at det gør vanvittig ondt at hoste og nyse efter en maveoperation.

 Nina, pigerne og jeg kørte onsdag morgen ind til riget hvor jeg skulle indlægges på kirurgisk urologisk afdeling, i løbet af onsdagen skulle jeg have en lægesamtale for at gennemgå operationen og finde ud af om der var noget medicin jeg ikke kunne tåle. 
Nina og pigerne var med til samtalen eller det vil sige noget af den, for Cecilie kunne ikke være rolig hvilket der jo nok ikke er noget at sige til. Hun har jo også behov for at udtrykke sin frustration over situationen. Lige som Line havde gjort det nogle dage forinden.
Efter lægesamtalen gik vi ned mod blodprøvetagningen, jeg tog et nummer, men da der var mere end 50 i køen foran mig, besluttede vi at tage afsked med hinanden. 
Det var bestemt ikke nemt at skulle sige farvel til Nina og pigerne, for jeg vidste at næste gang vi skulle ses havde jeg formidelig slanger stikkende ud over alt, og var forvandlet til en grønsag, der ikke engang kunne tage sine børn op og give dem et kram.
Da jeg kom tilbage til afdelingen skulle jeg tale med en narkoselæge, som fortalte lidt om narkose og hvad der sker på opvågningen efter operationen.
Så var der efterhånden ikke flere forundersøgelser jeg skulle og da klokken ikke var mere end 14.30 tænkte jeg så som så, at når jeg nu var i København kunne jeg lige så godt få noget ud af det. Så jeg tog i biografen og så Ringenes Herre.

 Torsdag morgen kl. 8.00 blev jeg kørt ned til operationsstuen. Efter at have hilst på div. sygeplejersker, narkoselæger og kirurgen Peter Sommer der skulle fortage den endelige opperation, blev jeg lagt til at "sove" kl. 8.45.
Jeg var ved bevidsthed igen ca. kl. 13.00, efter at have ligget et par timer på opvågningen blev jeg kørt tilbage til min oprindelige stue.
Jeg havde fået  lagt et kateter i  ryggen hvor jeg fik smertestillingen medicin et syntetiske morfin lignende stof, så jeg havde ikke så mange smerter når jeg bare lå stille.

 Fredag formiddag fik jeg besøg af Nina, lige som jeg skulle op og stå for første gang efter operationen, der var en fysioterapeut og en sygeplejeske for at hjælpe mig på høj kant. 
Desværre kastede jeg op lige så snart jeg havde sat mig op i sengen (det er bestemt ingen fornøjelse at kaste op når man lige er blevet opereret i maven). Dette kom nok lidt bag på mine to hjælper, der herefter ville stoppe og ligge mig ned igen. Men nej, nu var jeg kommet op og sidde så jeg ville op og stå, så efter lidt snakken frem og tilbage kom jeg da til sidst op og stå. Desværre kom jeg ikke til at gå andet end på stedet. Senere på dagen var jeg så igen på højkant og denne gang gik jeg dog ved hjælp af et gangstativ.
På fredagens stuegang kom Peter Sommer lægen, der havde opereret mig og informeret mig op operationen. Desværre kunne han ikke fjerne det hele da det var for integreret omkring andre organer (hovedpulsåren, venevæv og  tolvfingertarmen) man kunne heller ikke se om det var ondartet væv . 
Så han fjernede så meget som muligt og sendte det til analyse, hvor der ville gå 6 arbejdsdage før der foreligger et svar.

 Lørdagen havde jeg besøg af min far og min fætter Frank, jeg var sengeliggende det meste af dagen, men var dog oppe og gå lidt rundt på gangen sammen med min tro følgesvend (gangstativet).
Jeg var fik en god smertestillende behandling, hvor jeg kun havde smerter når jeg hostede eller når jeg skulle fra liggende til siddende og stående stilling.
Søndag fik jeg fjernet mit kateter i  ryggen så jeg var helt fri for slanger. 
Senere på dagen fik jeg besøg af Nina og pigerne, jeg var selvfølgelig rigtig glad for at se dem igen, selv om de var lidt tilbageholdende over for mig.
Jeg havde fået trænet mig op til at kunne gå uden gangstativ og da jeg jo var fri for slanger, så de mig i en rimelige stand, dog noget svækket.

 Mandagen gik stille og rolig alt imens jeg fik flere og flere kræfter, nu var det kun spørgsmål om tid inden jeg kunne tage hjem.
Tirsdag formiddag kom Nina for at hente mig og jeg blev udskrevet kun 5 dage efter min operation. Det er jeg faktisk selv lidt stolt over, når man tænker på at de har skåret hele min mave op og gået helt ind til rygraden, så er det da meget godt klaret af en mand i min alder.