Testikelkræft
Da det er Testikelkræft jeg har synes jeg at det var på sin plads at ligge denne aktilkel som jeg fandt hos kræftens bekæmpelse på min hjemmeside. 
Kilde: Kræftens bekæmpelses hjemmeside www.cancer.dk 
Tekst: Professor, dr.med. Mikael Rørth

Testikelkræft er en sjælden sygdom. Det er dog den form for kræft, der i Danmark hyppigst rammer mænd mellem 15 og 40 år. Hvert år får omkring 300 danske mænd konstateret kræft i testiklerne. Heldigvis helbredes næsten alle patienter med testikelkræft – også selv om sygdommen har spredt sig. Et godt eksempel er cykelrytteren Lance Armstrong, som fik konstateret testikelkræft med spredning til blandt andet hjernen. Han blev helbredt og vandt i 1999, 2000 og 2001 det verdensberømte cykelløb Tour de France. 

Hvis man opdager en hævelse i selve testiklen, bør man omgående gå til undersøgelse hos sin læge. Det er vigtigt at behandle den syge testikel så tidligt som muligt. For jo tidligere sygdommen behandles, jo enklere og hurtigere er behandlingen.

I fosteret udvikles det sæddannende væv i testiklerne fra primitive celler. Under fosterets udvikling vandrer disse celler ned mod området mellem nyrerne og danner det såkaldte "gonadale anlage". Her samles cellerne og vandrer ned i pungen fra den bageste bugvæg og bliver til testiklerne. Blodforsyning, nerveforsyning og lymfekar følger med og lægger sig til sidst som en sædstreng, der udgår fra området mellem nyrerne og går helt ned i pungen.

I sjældne tilfælde kan denne proces gå galt, og nogle af de sæddannende celler når ikke at blive samlet i testiklerne. Disse celler kan senere udvikle sig til forstadier til kræft eller egentlig kræft. Denne type svulster opfører sig og behandles som testikelkræft, selvom de opstår andre steder i kroppen.

Hvad får man testikelkræft af?
Vi ved ikke, hvorfor testikelkræft opstår, men meget tyder på, at skaden sker allerede i fostertilstanden, mens fosteret er meget lille. Man har en større risiko for at udvikle testikelkræft, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen eller gør det sent i livet. Teorier om, at slag, betændelse og stramme bukser kan føre til testikelkræft, er aldrig blevet bekræftet videnskabeligt. 

Hvornår skal man have mistanke om testikelkræft?
Det vigtigste tegn på testikelkræft er hævelse og eventuelt ømhed i testiklen. Mænd kan have disse symptomer uden, at der af den grund er tale om testikelkræft. Hævelser i pungen kan også skyldes mange andre ting – for eksempel årebrok, vandbrok eller betændelse.

Hvis man opdager en hævelse i selve testiklen, bør man omgående gå til undersøgelse hos sin læge. 

Her vil lægen først og fremmest føle på begge testikler. Lægen kan også foretage en ultralydsundersøgelse. Den er smertefri og uskadelig. Ultralydsundersøgelsen kan give et fingerpeg, om patienten har testikelkræft eller ej. Det endelige svar får man imidlertid først, når en vævsprøve fra testiklen er blevet undersøgt i mikroskop.

Hvordan undersøger man patienter med testikelkræft?
Først og fremmest føler lægen på både den syge testikel og den anden testikel for at undersøge, om svulsten kan mærkes gennem huden. Derudover undersøges lymfeknuderne i lyskenregionen og på halsen. Disse lymfeknuder kan indeholde kræftceller og være hævede. Endelig kan der tages blodprøver for at undersøge for de såkaldte tumormarkører, dvs. nogle stoffer, som udsendes fra svulsten og kan måles i blodet. 

Hvordan vurderes kræftsvulsten?
Hvis vævsprøven fra testiklen viser, at der er kræft, fjernes testiklen helt. Denne operation foregår under fuld bedøvelse og kaldes orchiektomi.

Herefter undersøges svulsten i mikroskop for at finde ud af, hvilken form for testikelkræft der er tale om. 

Sygdommen kan deles i to næsten lige store grupper alt efter, hvordan kræftsvulsten ser ud i mikroskop. Behandlingsmetoderne kan være forskellige for de to typer testikelkræft. De to hovedgrupper kaldes henholdsvis seminomer og non-seminomer. Seminomerne opstår hyppigst hos 25 til 45-årige mænd, mens non-seminomer oftest ses hos mænd mellem 20 og 35 år. 

Hvordan planlægges behandling?
Når man fjerner den kræftramte testikel, vil man altid samtidig tage en vævsprøve fra den anden testikel. Hvis der findes forstadier til testikelkræft i den anden testikel, tilbydes behandling af disse forstadier med det samme. Behandlingen består i en lavdosis strålebehandling. Hvis der ikke er forstadier til kræft i den anden testikel, er risikoen for kræft i denne testikel forsvindende lille. 

For at sikre at patienten får den rigtige behandling, er det nødvendigt at vide, hvor udbredt sygdommen er. Det kræver forskellige undersøgelser: CT-scanning og undersøgelse af blodprøver. 

CT-scanning
For at undersøge om kræften har spredt sig, foretager lægen først og fremmest en CT-scanning. Ved CT-scanningen kan man se, om kræften har spredt sig til lymfeknuderne på den bageste bugvæg eller de indre organer i bughulen. Udover CT-scanning foretages en røntgenundersøgelse af lungerne for at se, om kræften har spredt sig til lungerne.

Blodprøve – når svulsten kan spores i blodet
Endelig undersøges en blodprøve for at spore stoffer fra svulsten i blodet. Her undersøger man for de såkaldte markører: Alfa-fetoprotein og HCG. Hvis disse markører er til stede i blodet, er det tegn på, at der er kræftvæv tilbage i kroppen. Blodprøven kan også bruges til at se, om operationen, kemoterapien eller strålebehandlingen har den ønskede effekt.

Stadieinddeling af testikelkræft
På baggrund af disse undersøgelser kan testikelkræften inddeles i tre forskellige stadier: 

Stadium I: 
Sygdommen er begrænset til den ene eller begge testikler. 

Stadium II: 
Sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne på bageste bugvæg.

Stadium III: 
Sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne og /eller organer i andre dele af kroppen. 

Retur til: Mere om testikelkræft 

Hvordan behandles testikelkræft?
Alle patienter med testikelkræft får fjernet den sygdomsramte testikel. Hvis man ved, at sygdommen har spredt sig, gives der efterfølgende medicinsk behandling (kemoterapi) eller strålebehandling. Behandlingen planlægges altid ud fra, hvor udbredt sygdommen er i kroppen.

Hvis sygdommen er i stadium I
Hvis sygdommen er begrænset til den ene eller begge testikler, er behandlingen alene fjernelse af den eller de syge testikler (orchiektomi). I de tilfælde, hvor patienten har en seminom tumor, som er større end seks centimeter i diameter, tilbydes strålebehandling umiddelbart efter, at testiklen er blevet fjernet. Denne behandling bliver givet mod lymfeknuderne på den bageste bugvæg og mod bækkenregionen. Hvis kræftsvulsten er så stor, er der nemlig betydelig risiko for, at sygdommen har spredt sig, selvom man ikke umiddelbart kan se det. 

Hvis sygdommen er i stadium II
Hvis sygdommen har udviklet sig til stadie II – dvs. spredt sig til lymfeknuderne på den bageste bugvæg – giver man kemoterapi efter, at tekstiklen er fjernet. Undtaget herfra er dog svulster, som er meget små, og hvor den mikroskopiske undersøgelse viser, at testikelkræften er seminom. Her er en forholdsvis lille stråledosis ofte tilstrækkelig. 

Hvis sygdommen er i stadium III
Ved stadium III har sygdommen spredt sig til andre dele af kroppen og behandlingen er i alle tilfælde kemoterapi efter, testiklen er fjernet. 

Kemoterapi
Behandlingen med kemoterapi er yderst effektiv og består af en kombination af stofferne: Cisplatin, VP-16 og Bleomycin. Man giver som regel denne behandling som en fem-dages kur med tre ugers mellemrum i alt tre eller fire gange.

Kemoterapi i høj dosis
Til patienter med en særlig aggressiv testikelkræft anvendes ofte kemoterapi i høje doser. Højdosis kemobehandling er stadig under udvikling i samarbejde med udenlandske forskere. Fordelen ved behandlingen er, at den er meget effektiv. Ulempen er, at den er meget hård – ikke kun ved kræftcellerne, men ved alle kroppens celler. 

Når der gives kemoterapi i så høje doser, vil der derfor i en periode næsten ikke dannes blodceller, fordi kemoterapien hæmmer den normale bloddannelse i knoglemarven. Det er derfor nødvendigt at give patienten transfusioner med de celler, som producerer blodceller. Inden behandlingen udtager man derfor forstadier til de celler, der danner nyt blod – såkaldte perifere stamceller – som man så gemmer i en fryser, mens behandlingen står på. Når kemoterapien er overstået, får patienten stamcellerne tilbage. Disse celler vil så sørge for, at der bliver dannet nye blodceller i stedet for dem, kemoterapien har ødelagt.

Bivirkninger på kort sigt
På kort sigt vil kemoterapi betyde, at patienten mister håret, får kvalme, bliver træt og har øget risiko for infektion og blødninger. Disse bivirkninger kan dog i mange tilfælde holdes nede på et acceptabelt niveau ved omhyggelig pleje, god væskebehandling og brug af kvalmestillende medicin. Det er vigtigt at understrege, at bivirkningerne varierer meget fra patient til patient. 

Bivirkninger på lang sigt
På længere sigt kan kemoterapien skade nyrer, lunger og påvirke hørelsen. Det skyldes, at kemoterapien indeholder platinholdige stoffer, som kan skade nyrens funktion og giver en del patienter nedsat hørelse – specielt for høje toner. I sjældne tilfælde kan lungerne tage skade af behandlingen, og derfor er det ekstra vigtigt, at patienten ikke ryger efter behandlingen.

Efter behandlingen er afsluttet, er det også vigtigt med jævne mellemrum at kontrollere, at nyrerne og lungerne fungerer, som de skal. 

En del patienter får også forhøjet blodtryk som følge af behandlingen, og derfor skal man løbende kontrollere patientens blodtryk. Andre får bivirkninger, fordi kemoterapien har påvirket nervesystemet. Det drejer sig om prikken i hænder og fødder og følsomhed over for kulde. Disse bivirkninger kan være til stede gennem længere tid, men hos mange patienter bliver de mindre med tiden. 

En række nyere danske og udenlandske undersøgelser har heldigvis vist, at de beskrevne bivirkninger på langt sigt er så forholdsvis små, at de ikke påvirker patientens tilværelse nævneværdigt. 

Kontrol efter behandlingen
Selvom man ikke kan spore kræften andre steder i kroppen efter fjernelse af testiklen, vil der være risiko for, at kræften har spredt sig – først og fremmest til lymfeknuderne på den bageste bugvæg. 

I de tilfælde, hvor kræften ikke er forsvundet, vil den næsten altid vise sig inden for de første to år efter behandlingen. Så snart kræften bliver opdaget, vil man begynde at behandle den. Derfor er det vigtigt, at man går til kontrol i årene efter operationen. Ved at gå til kontrol sikrer man sig, at eventuelle tilbagefald opdages og behandles så tidligt som muligt. Det sikrer, at næsten alle patienter med testikelkræft helbredes. 

Hvordan er resultaterne ved behandling af testikelkræft?
Behandlingsresultaterne i Danmark er på højde med de bedste i verdenen. Alt i alt kureres mere end 94 procent af alle, der får testikelkræft. Det er imidlertid klart, at jo mindre udbredt sygdommen er, jo større er sandsynligheden for, at behandlingen lykkes.

De patienter, der har sygdommen i stadium I, bliver stort set alle helbredt.

For de patienter, der har sygdommen i stadium II, bliver omkring 95 procent raske. 

For patienter med testikelkræft i stadium III afhænger helbredelsen af, hvor meget kræftvæv der er til stede i kroppen. Samlet bliver omkring 75 procent helbredt. 

Testikelkræft, seksualitet og evnen til at få børn
Patienter med testikelkræft har sværere ved at få børn end andre mænd. Derudover har selve behandlingen negativ indflydelse på sædkvaliteten. Det er derfor vigtigt at overveje at få udtaget og gemt sæd, før behandlingen begynder. Efter behandlingen kan den gemte sæd derefter bruges til at gøre ens samlever gravid. 

Nogle patienter har problemer med seksualiteten efter behandling. Det kan skyldes, at produktionen af mandligt kønshormon er mindre efter behandlingen. Det kan her gavne at give tilskud af mandligt kønshormon. Dette skal altid foregå under lægelig kontrol.

I andre tilfælde er det formentlig nogle psykiske faktorer, der medfører problemer med seksuallivet. Her kan det være godt at få hjælp af en psykolog eller psykiater til at løse problemerne.


Hvad skal jeg spørge lægen om?

Hvordan påvirker sygdommen og behandlingen min erhvervsevne på kort sigt og på lang sigt? 
Hvordan påvirker sygdommen og behandlingen min evne og lyst til sex? 
Kan jeg få børn efter behandlingen? 
Må jeg gå i seng med min kone/kæreste i behandlingsperioden? 
Hvorfor er kontrol så vigtig? 
Kan man opbevare min sæd i en sædbank? 
Når jeg behandles med kemoterapi, er der særlige hensyn at tage ved samvær med andre mennesker, især børn? 
Er sygdommen arvelig? 
Kan jeg selv gøre noget for at mindske risiko for tilbagefald? 
I folderen 'Spørgsmål til lægen' har vi samlet nogle generelle råd om at forberede sig til samtalen med lægen. Den kan bestilles under materialer, eller du kan se dem på vores hjemmeside.



--------------------------------------------------------------------------------

Bestil en pjece- 
Kræftens Bekæmpelse har udgivet pjecen "Testikelkræft – Information om sygdommen og dens behandling". Pjecen beskriver kort sygdommen, undersøgelsesmetoder og behandling. Den fås hos lægen eller på afdelingen på sygehuset. Du kan også bestille et eksemplar direkte fra Kræftens Bekæmpelse under materialer





Sidst opdateret 26. november 2001